mandag den 23. marts 2015

Magic Loop - Uldhjernerne anbefaler

Uldhjernerne underviser i magic loop, og her kan du læse mere om emnet.


Magic loop er en metode, hvor selv små projekter kan strikkes på rundpind i stedet for strømpepinde. Strømpepindene kan jo afskrække enhver fra at prøve kræfter med hjemmestrikkede huer, vanter,  eller strømper. Det er der slet ingen grund til, for det går let med magic loop.

Magic loop kan også bruges til at strikke 2 strømper på en gang, eller hvad med at begge ærmer er færdige på samme tid?

Der findes utallige guides og videoer, der beskriver hvordan du strikker magic loop. Nedenfor har vi linket til et par af dem.

Har du spørgsmål til magic loop, så hjælper vi gerne. 

Woolspire har lavet en rigtig fin trin-for-trin-guide til magic loop.

Garnstudio har lavet en video, der viser hvordan du strikker magic loop.

Lene Randorff har lavet en video om to på en gang med magic loop. 

Med magic loop er mulighederne uendelige. Denne dukke fra Arne og Carlos Strikkedukker er for eksempel strikket udelukkende ved brug af magic loop. Det krævede dog ind imellem mere end to løkker :)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar