lørdag den 12. november 2011

2. del af de hemmelige luffer





Jeg er godt i gang med at strikke 2. del af Charlotte Kaaes næsten hemmelige strik i fællesskab. Det var ikke helt uden problemer at få startet på denne anden del, heldigvis kan man jo diskutere problemstillingen med søsteren, der altid er villig til hjælpe med strikkeopskrifterne. Hun er også i gang med de hemmelige luffer, så det var bare om at få den regnet ud. Der var heldigvis også hjælp at hente på facebook, hvor strik i fællesskab har sin helt egen side :) 

Flerfarvestrik er stadig svært, men det går bedre og bedre. Jeg kan godt se, at det ikke bliver helt jævnt, men er det ikke også en del af charmen med hjemmestrik? Det skal vel ikke nødvendigvis ligne masseproducerede beklædningsgenstande. Denne luffe skriger i hvert fald af unika med alle dens knap så planlagte detaljer :) 

Der er vist ingen chance for, at jeg når at blive færdig med 2. del på begge luffer, inden jeg på mandag vender næsen mod syd. Men mon ikke, at jeg kan nå at få den ene luffe færdig?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar